n Menu

Om Bekker Media

Bekker Media er grundlagt af journalist og forfatter Bjarne Bekker ved momsregistreringen i september 1976. Siden da er der udgivet 47 publikationer og bøger fra det tilknyttede Bekkers Forlag. Der er en oversigt på www.bibliotek.dk samt på webshoppen www.bekkerbook.com.
Siden 1969 er der skrevet artikler, revyer og sange samt skabt events fra bopæl og virksomhed på Skårupøre Strandvej 61. I de sidste årtier desuden kortfilm om livet i Det sydfynske Øhav.

På Skarø er der siden 2007 etableret museum på 240 kvadratmeter. Det rummer afdelinger, bygget over mine bøger samt ved effekter, indsamlet på småøerne syd for Fyn. Se mere på www.skarø.com/indblik.

Jeg blev i sommeren 2010 indsat som arving efter Fultons legendariske skipper Mogens Frohn efter 40 års venskab. Hans livs samlinger er opstillet på en 15 meter lang kopi, bygget af undertegnede og mine venner. Bogen ”Skipper” er udgivet af NOTA, statens forlag for blinde og svagtseende. Det er sket i punktskrift og som lydbog. Der arrangeres togter til Øhavets maritime Museum med fortællinger, rundvisning, frokost, musik og dans.

Læs mere på www.fultonskipperen.dk og www.flying-engterprise.com samt www.kogtved.com

Brochure-museet

Som det jo klart fremgår af min fynske globus, ligger Skarø midt i verden. I den hvide længe er bygget en 15 meter lang model af Fulton. Ved omhyggelige målinger er ækvator registreret præcis under kølen. I den ende ende er en fem meter lang bar og i den anden ende en sømandskirke med orgel, prædikestol – samt mulighed for ækvatordåb. Handlingen udføres af Kong Neptun og tilses af undertegnede, der er udnævnt til ambassadør af O. P. Anderson. Der er tilrettelagt togter til museet i sommeren 2015. Du kan vælge mellem sejlads med færgen Højeste, med et af de gamle træskibe eller med Caroline S. Kontakt bjarne@bekker.dk for yderligere orientering og booking. Læs mere i museets brochure her.

Har du en kommentar til indlægget? Så skriv din mening!

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>