n Menu

Dirch Passer: Jeg var med på det første hold under krigen

Dirch-Passer-holdet-1943-960

DIRCH PASSER var et halvt hoved højere end de andre drenge på holdet. Billedet kunne være fra en hyggelig udflugt en fredfyldt sommerdag i 1944, men fred var der ikke meget af hverken i Danmark eller den store verden. Krigen rasede på femte år. Skoleskibet ”Danmark” lå på østkysten af USA og uddannede folk til US Marine. Mens man sang om de gamle, der faldt, blev der brug for nye overalt. Hundreder af danske søfolk mistede livet på havene i konvojsejlads til England og Murmansk. Landbaserede uddannelser erstattede de velkendte fra  ”Danmark” og ”Georg Stage”.
Lad billedet tale: Giv Dirch Passers lærere og kammerater en identitet. En livshistorie. Hvem var de. Hvad skete der på de store have. Hvem lever endnu? Er du én af dem fra 1944, eller var din far med på holdet? Fortæl det til bjarne@bekker.dk.

Axel-Nielsen-skibsreder

SKIBSREDER AXEL NIELSEN var skibsinspektør i Rederiet J. Lauritzen og blev et kendt ansigt på kontoret i København og skolen i Kogtved inden han blev ansat som lods i Svendborg. Fra lodseriet i villaen ved Strandhuse måtte han, truet med maskinpistoler, sejle en tysk gruppe over til Skarø. Det var 14. februar 1944 i den senere legendariske ”Luftkrigen over Skarø”. I det største bombetogt under Anden Verdenskrig samledes 950 bombemakiner ude over Nordsøen og svingede ind over Sønderjylland og Det sydfynske Øhav undervejs til Dresden, Kiel og Berlin. Lancaster ND951 blev skudt i brand ved Avernakø og eksploderede over Skarø. Bomberne fløj videre og detonerede henholdsvis på Hjelmshoved og ved Vornæs. To af den otte mands besætning overlevede og blev hentet af den tyske gruppe i Axel Nielsens 16-fods smakkejolle.
Du kan læse om luftkrigen over Skarø her og senere se og høre den minutiøse i filmen.

luftkrigen-1944-2

I MIN FILM ”Sømand af Verden” fortalte Axel Nielsen inden sin død som 101-årig, om de dramatiske begivenheder i 1944, men også om hans samarbejde med modstandsbevægelsen og dens leder, Mogens Kruuse. Axel Nielsen havde lagt kabler i havet ved Troense-Thurø og Fyn-Skarø, så man i krigens slutning kunne sænke eventuelt større tyske krigsskib på vej gennem Sundet. Denne beretning kommer som et kapitel i bogen ‘Sømand af Kogtved”.

Mindesammenkomst-flyvergrav

Axel Nielsen fortalte på gården hjemme i Grønderup medrivende og muntert om glade oplevelser med Dirch Passer. Men også om arbejdsårene på Kogtved Søfartsskole og det nybyggede skib ”Lilla Dan”, over lodseriet frem til tiden, hvor han satte egne skibe i søen fra Faaborg. Driften af Rederiet Bresling og Nielsen blev overtaget af Niels Højlunds virksomhed Nordane Shipping i Svendborg i 2009.

Har du en kommentar til indlægget? Så skriv din mening!

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>