Dansepigerne, der på lette fjed varetog søfartsbyens udvikling

DET BLEV SAGT, at det var byens kønneste piger, som hver tirdag aften cyklede ud til Kogtved for at svinge sig i dansen. Og påstanden er vanskelig at modbevise, idet de ældste er faret heden og nogle er blevet både mødre og bedstemødre. Men scrapbøger fra skolen, fra elever og fra dansepiger, der fortæller livfuldt om flotte sømænd, der kunne lidt af hvert, vil leve videre i bogen. Det er lykkedes at komme i kontakt med rigtig mange af dansepigerne fra Gerda Willumsens Danseskole, og de fortæller åbenhjertigt om en gylden tid i ungdommen. Men også danseskolekasserer og sessionslæge Aage Willumsen gav mig en omfattende maritime indføring i købstadslivets muligheder. Mens hustruen Grethe leverede danse- og livspartnere til handelsflåde og søværn, var ”Willum” modstandsmand emeritus – med bopæl over Sct. Nicolai Apotek og kun 75 skridt til ”Plydsen” – en vældig kilde for den tids unge journalist! Han berettede medlevende om sabotørens farefulde færd og havde altid mindst to puddelhunde under bordet i Louise Seize Salen.