Lise Lauritzens beslutning: Jeg ville ikke kysse med nogen, før det var den rigtige!

Den aften i 1953 på plænen foran Lauritzens Søfartsskole var skabt til forelskelse. Månen hang, hvor den skulle, »Lilla Dan« lå i Sundet ved sin mooring, hvor hun skulle – og munden blev spidset, som dén skulle. Da Lise Lauritzen lagde nakken tilbage, så hun stjernehimlen som den så ud hjemme i Hellerup, malet på loftet i soveværelset. Inden de seks børn faldt i søvn, skulle de huske de vigtigste stjernetegn og kunne navngive dem i søvne. Lise Lauritzen sidder i kælderen i broderens Hellerupvilla, hvor alt er tørret efter skybruddene sidste år. Gulvbrædder er fjernet, alt er affugtet og der er lagt nye klinker. Familiesagaen er håndteret og registreret i nye systemer. Og så er der det med kærligheden til livet og veneration for slægtens arbejde. I tanken er Lise Loft tilbage i Kogtved og på »Lilla Dan«. Hun fortæller om en aften, hvor der efter middagen var hyggesnak i pejsestuen.- Jeg ville ikke kysse med nogen, før det var den rigtige. Jeg ville forloves, før jeg gik i seng med manden. Den, jeg skulle ha’ børn med, skulle været noget særligt..! Efter aftensangen skulle Lise over i gæsteværelset, og det var på vej gennem Sundgangen, hun pludselig så den unge mand i et helt andet lys. Hun så, han var en virkelig flot fyr – sammen kiggede de op på stjernernee – og så glemte Lise levereglerne med kys og kærlighed, sex før ægteskabet og planlagte børn. Den aften under stjernerne kyssede Lise Lauritzen rigtigt for første gang.